Hej Jette.
Jeg er en pige på 14 år som efter planen snart skal på efterskole. Jeg har et meget stort problem med mange mennesker og høje lyde og jeg kan blive virkelig ked af det og bare få lyst til at græde når jeg er i et rum hvor mange mennesker snakker samtidig eller nogle råber. Det skal lige siges at jeg ved ikke om jeg er særligt sensetiv men kan godt forestille mig at jeg er det ( jeg sagde ja ved mere end 12 af spørgsmålene). Når jeg kommer hjem fra skole ligger jeg mig bare på mit værelse alene og slapper af fordi jeg er ikke så vild med at være sammen med mine veninder efter skole. Mit problem er at jeg føler ikke jeg er klar til at tage på efterskole og måske er efterskole bare ikke noget for mig. Man er jo sammen med de samme mennesker 24/7 og og der er sikkert rigtig meget larm. Jeg er bange for at der ikke er plads til at trække mig tilbage og bare være mig selv. Jeg “lider” også af slem hjemve og har det meget svært ved nye mønstre og jeg er ikke så god til at møde nye mennesker. Det er sikkert svært at bedømme når du ikke kender mig og alle mennesker er jo forskellige, men synes du det virker som en god ide at tage på efterskole? (Jeg føler at en af grundene til at jeg skal på efterskole er fordi min søster var det og mine forældre synes)
↧
Af: Sara
↧