Hvor er det bare en kæmpe trøst og øjenåbner at læse omkring dette….
Jeg er helt sikkert særligt sensitiv…og godt haft det på fornemmelsen i mange år. Men vildt at se på skrift, at alt det der står…Det er jo MIG!!
Men endnu mere vigtigt…… Så går det op for mig, at mine tre døtre også har en del af det. Kommer bare til udtryk på forskellige måder…men tydeligt, at det har overskriften Særligt Sensitive….
Den ældste har tourette samtidig med, at der tit er angst inden over… Har brug for ro og er utrolig følsom.
Den mellemste også tourette, med en mere udadreagerende adfærd, når hun er hjemme. I skolen er hun den søde, stille, pligtopfyldende pige. Al hendes energi er brugt i skolen. Når hun så kommer hjem, kan man nærmest ikke forlange noget af hende og hun skal have totalt ro på sit værelse.
Den yngste lige fået konstateret diabetes 1. Hun er bange for at sove i hendes egen seng. Hun ser “ånder” skyggemennesker. Hun fortæller mig om dem når jeg spørger . Hun er nogle gange bange for dem, selvom jeg fortæller hende at det skal hun ikke være. Hun er utroligt pligtopfyldende i skolen og vil gøre alt for ikke at gøre ommærksom på sig selv. Så hun putter sig lidt.
Selv er jeg sygemeldt med stress på 2 år…
Så der tegner sig et mønster, der fortæller noget om, at vi i vores familie skal acceptere vores sensitivitet og stå sammen om, at vi er ok. Med dette indlæg bliver jeg igen mindet om, at det er det der er galt og ikke at mine børn er uopdragne, eller bare vil være modsat og på tværs.
Desværre er vores verden sådan indrettet, at der ikke altid er plads til dem, der har brug for ro og reflektion.
Men jo mere man er OBS på sig selv og den man er, jo mere vil man forhåbentlig kunne acceptere sig selv, som man er og se dette som en styrke og ikke en svaghed.
Ingen bør vokse op og føle sig forkert!!